søndag den 27. januar 2013

Zebra striber...

Så har der været gang i striberne i det lille køkken i Nordvest.
Min veninde havde fødselsdag igår og jeg fik frie hænder til at kreere hendes fødselsdagskage.
Jeg har i noget tid godt ville lave zebra striber i overtrækket, så det var en rigtig god mulighed for mig at afprøve dette. Og det at lave en stillet i fondant er da bare noget af det vildeste synes jeg, så det måtte jeg også prøve.
Da hun er lidt af en diva skulle der selvfølgelig være pink og bling på kagen.

Jeg bagte to chokoladekager, 15 og 25 cm i dia.

Hver bund delte jeg i tre og fyldte et lag med chokoladecreme i begge og henholdsvis limemousse i den ene og vanillecreme med friske jordbærstykker i det andet.
Til kagen med zebra looket brugte jeg denne how to fra youtube zebra stribe fondant. Det er dejligt at der er så mange mennesker der vil dele deres viden omkring alt på nettet. Da jeg ikke har "The mate", så rullede jeg  min marcipan ud på bordet under et stykke bagepapir og skær små stykker ud i sort marcipan og lagde på, ligesom hun gør i klippet.
Kanten rund på kagerne er en perlerække der ikke er spiselig og det samme gælder spændet på stilletten.
Jeg plejer normalt at handle mine varer ind hos dinkage, men denne gang prøve jeg en ny side jeg har fundet, som hedder kagegrej. Produkterne er nogenlunde det samme, men der er flere ting man kan finde billigere her og da shoppen ligger i Frederiksværk slipper man også lidt billigere i porto. Det var også her jeg fandt pyntetingene til kagen.

Til Stilletten fik jeg hjælp af Verusca Walker 's facebook side, hvor hun har en masse forskellige step-by-step. Kig forbi, hun er virkelig dygtig.

Og her kommer så den færdige kage!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar